tirsdag den 6. oktober 2015

En lymies bekendelser - VOL I

























Min sygdom definerer hverken mig eller hvem jeg er - den definerer heller ikke min dag i dag eller min fremtid i morgen. 


Du vil nok blive overrasket over, hvad min dagligdag byder på - både på skyggesiden og på de dage hvor "lyset falder helt rigtigt"! For en ting min sygdom har lært mig, så er det at være 'in sync' med mig selv og leve hver dag 'to the fullest'. Ville jeg være 'den' foruden - oh yes!... det er et større og mere brændende ønske, end jeg havde forestillet jeg kunne besidde!
 
Min sygdom er en angstprovokerende og vanvittig udfordring! Men den har åbnet mine øjne mere end den har begrænset mig - og det siger ikke så lidt! Det der har været dens mest barske konsekvens, har også været dens største gave. Den er mit livs russiske roulette, med dens barske realiteter presset op i tindingen, der kan gå af 24-7! Hvilken angst og pres det er at leve med, kan kun en ligemand vurdere! Samtidig får den et indre skrig af liv til at fylde sig i mig, der kræver: "Lev, Lev for helvede"!... Og det gør jeg så - det bedste jeg kan og nu har lært!... med glæde i sind, "røv..." bar og modet forrest! 

Jeg lever ikke som om "hver dag var den sidste" men som 'hver dag er den bedste' - Sådan tror jeg også, at den "bedste dag" 'for alt hvad jeg drømmer om', vil komme lettere til mig en dag! krydser alt hvad der foldes kan for at det en dag må ske.

Min sygdom har fået mig i 'øjenhøjde' med mig selv og hvad der er vigtigst! Den har krævet, at jeg følte og turde livet 100%, for også at jeg også kunne se den godt nok i øjnene, til at have en chance for at kunne bekæmpe den! Dette 'øjenkiggeri' har medført, at jeg ikke bare har kunne føle, men også følge de drømme som jeg bærer rundt på! De drømme der bor der hvor intet er for stort og ingen midler for små! 

Den frygt vi alle oftes bær' på er frygten for at fejle - men frygten der bor i en, der fejler noget er af en helt anden støbning. Den har fået al anden frygt i mig til at blegne - har efterladt mig med et stort mod på livet og en endnu større lyst til det! Jeg har fejret det ved at forsøge, at tænke mindre og "springe" mere - bare 'ud i det' uden at springe så meget "til siden" eller "over" som jeg havde det med at gøre tidligere. Når jeg virkelig springer af kæmpe glæde, så kan det også 'springe' mange grænser - af og til også dem min syge krop er afgrænset under.

lørdag den 30. august 2014

Vafler under dynerne


- Eller bare som tilbehør til en "all in Breakfast in bed"


Sådan en lørdag morgen som i dag, der er lidt fugtig og grå i kanten, der trækker sengen lidt ekstra i mig. Så jeg gjorde det lidt hyggeligt, med et par tændte stearinlys og hentede flere store puder til nakken. I mens stod min skønne kæreste og baksede med mel og mælk ude i køkkenet. Meget sexet når mænd gør det ik' ;-) ? Han har speciale i at bage pandekager eller vafler. I morges lavede han en lækker portion vafler, der gik godt i hånd med regnen og den forstående lange cykeltur, der ventede på ham (han skal lave en 1/2 Ironman om en uge). Der lå vi så mellem dyner og den friske avis og guffede vafler i os. Vi tog os også liiiiige en ekstra kop kaffe til. Mmmm!

Jeg spiser ikke hvede og sukker, så vi erstatter den alm. mel med en ligeligt fordelt blanding mellem boghvede, rismel og majsmel. Den alm. sukker erstatter jeg med palmesukker, der ikke påvirker blodsukkeret helt så meget. Som bagepulver bruger jeg vinstensbagepulver fordi alm. bagepulver også indeholder hvede.



Her er min yndlingsopskrift så kan du selv variere.

250 g mel
1 tsk. bagepulver
1. knsp. salt
1 æg
1 spsk. sukker
125 g. smør el margarine
4 dl. mælk

Smelt margarinen/smør. Pisk æg og sukker sammen og bland den nu afkølede margarine/smør i. Pisk mælken i blandingen. Bland mel, bagepulver og salt sammen i en skål. Tilsæt melblandingen i lidt af gangen.

Lad dejen trække i en halv time på køl.

Varm vaffeljernet op. Pensel det med smør/margarine mellem hvert hold vafler. Kom ca. 1. dl. dej på vaffeljernet pr. plade og steg vaflerne, til de er gyldenbrune og sprøde.

server lune med bær, syltetøj, sukker og/eller flødeskum (ja vanilleis er nu heller ikke dårligt, hvis de skal serveres til aftenkaffen eller desert til gæster)

BON APPETIT

søndag den 23. marts 2014

Patchwork - Et farvemekka med stil

Tina Seidenfarden Busck - The Apartment


































Jeg er stor beundrer af Tina Seidenfaden Buscks sans for stil. Hun er en sand mester til at sammensætte samtidskunst med moderne møbler og udsøgte vintagefund. Tina er medstifter af showroomet The Apartment, der ligger på Christianshavn. Jeg besøgte stedet første gang da det åbnede i 2011. Efter det besøg var jeg hooked "The-Apartment-lover".

Endelig én der forstod at sammensætte min besættelse af patchwork, moderne kunst og smukke vintageitems i en skøn forening. "Her vil jeg bo" sagde jeg til min dejlige kæreste, der svarede, at man allerede skulle tro at det var mig, der boede der".

Indtil det bliver en realitet, vil jeg nyde en tur forbi det skønne sted og håber at I vil gøre det samme.

Hvis man som jeg er vild med stilen i The Apartment, så har man bestemt også en forelskelse i vente ved synet af indretningen af Tina Seidenfaden Buscks egen private lejlighed.

Det tilsyneladende enkle grafiske sort/hvide hjem er med møbler, kunst og tilbehør blevet et sandt mekka af farver. De bløde møbler, puder og farverige patchwork gør hjemmet dejligt indbydende og fantastisk hyggeligt.

Lækker lys stue, der på en gang er enkel med sine sorte gulve og hvide vægge men et eventyr med sin farverige interiør.

Patchworkpude fra A.P.C. af Jessica Ogden

Den skønneste stue med en masse plads til både børn og voksne. Den fantastiske lampe er designet af kunstneren Olafur Eliasson. 

Et smukt kig i den fantastiske lejlighed

En hyggelig arbejdskrog med plads til leg.

'MY second BIGGEST  LOVE' - Jeg er simpelthen så umådelig forelsket i denne patchworkstol

Lækkert farverigt børneværelse - I det her hjem gad jeg godt være barn. 
Smukt farveafstemt børneværelse hvor drømme og fantasien kan få frit spil.

Legebamserne i sengen er fra " Lucky Boy Sunday". Patchwork- elefant af Jessica Ogden & Lee Benjamin fra udstillingen "Lily's Castle in the Sand Exhibition", 2012

Fine "guldfisk" og "svamp" med skøn udsigt over Københavns tage.



fredag den 29. november 2013

Julebazar - "Madam Pomp & lille My"


Den 8 december 2013 

kl. 14-18

Kochsvej 19, 2600 Glostrup

Vi havde puslet og syslet med tråd og nål og barslede i julen 2012 med eget design under navnet ”Madam Pomp & lille My”. Vi åbnede for første gang dørene til en lille hyggelig julebazar, hvor der udover salg af egne kreationer, kunne findes antikt julepynt, porcelæn, juleknas og meget andet.

Vi glædede Os meget til at se de fremmødte, voksne som små, der havde kæmpet sig gennem kulde og sne, til vores julede rammer i det lille slot bag det store grantræ.

I år ønsker vi, at gentage succesen, og håber på af se så mange nisseglade mennesker, som det overhovedet er muligt, at få presset ind i det lille slot på hjørnet. 
Derfor vil vi gerne byde dig til julefest. 

Der er atter tændt op i pejsen hos Madam Pomp & lille My, der åbner sin butik i det gamle juleslot. Nissen spiller op til bal med hyggelig julemusik. Katten danser med de små mus på bordene, der er pyntet op, det bedste vi har lært. Kom indenfor til hyggelig juleknas, og find lige hvad du ønsker, til dig og dem du har kær.
Vi glæder Os meget til at se Jer, store som små, i vores julede rammer lige på hjørnet bag det store grantræ.

De kærligste julehilsner

                                              
Madam Pomp & lille My
  Pia & Anne Kathrine Dreisig

Julesløjfe med klokke - Madam Pomp & lille My
Hæklet luftballon til kalendergaverne - Madam Pomp & lille My
Hæklet luftballon - Madam Pomp & lille My
 Collage julehjerte (med rå detaljer) - Madam Pomp & lille My

Julepynt - Madam Pomp & lille My


torsdag den 12. september 2013

Kolonihaven


Min kæreste og jeg havde ledt i årevis efter HUSET, der kunne opfylde vores længerevarende kolonihavedrømme. Enten blev husene solgt lige for næsen af os, eller også var det bare ikke det helt rigtige. 

Efter at et køb var gået i vasken, havde jeg næsten givet op, men søgte lige en sidste gang på Den Blå Avis' hjemmeside, i det område vi var særligt interesseret i. Det helt rigtig hus, var lige sat til salg. Jeg tænkte bare, at vi måtte slå til med det samme - som i NU!, hvis ikke også det skulle ryge lige for næsen af os. Mit hjerte pumpede løs da jeg endelig hørte telefonen blive taget i den anden ende, og en rar damestemme sagde, Hallo! 
"Hej, jeg vil gerne købe Jeres kolonihave", var det første jeg fik sagt! "Jamen OK-da, men vil I ikke lige se det først, spurgte den rare stemme. 
Det ville vi selvfølgelig gerne. Det var det helt rigtige bjælkehus, på en god stor grund. Der skulle laves meget, men som vi sagde dengang, så betød det bare at vi kunne sætte vores eget præg på huset. 

Arbejdet tog længere end ventet - Sådan ca. 2 år efter vi første gang satte nøglen i døren som ejere, står det meste af huset klar... lige som vi havde ønsket det!

Kolonihaven - Køkkenet med kig til soveværelset. (After-picture)
Kolonihaven - Køkkenet. (After-picture)
kolonihaven - Køkkenet. Sådan så køkkenet ud, inden vi gik i krig med det. Det første vi gjorde, var at sætte en dør i ud til haven, for at skabe bedre sammenhæng mellem inde- og uderummet. På den måde træder køkkenet ud på terrassen og "forlænger" rummet. Det næste var, at vende vinkelelementerne ind mod stuen, så vi fik os et samtalekøkken med bedre udnyttelse af arbejdspladsen. (Before-picture)
Kaffemaskine fra Nespresso, til den tiltrængte caf'é-latte, blev der også plads. De røde æbler er fra haven, og dem kan 'Granny Smith' altså ikke konkurrere med. 
Gamle 'Mors-Dag'-platter fra Royal Copenhagen. En fin gave fra naboen.
Lækker antik Margarinedåse står til pynt i vitrineskabet i stuen.
7'er-stolen fra Arne Jacobsen fandt jeg smidt ud til storskrald. Puden er fra "Madam Pomp & lille My"
Hæklet lagkage
Min fars gamle køkkenhylde fik allernådigst lov til at hænge i køkkenet.
Min kusines fine vaffelis hænger på køleskabslågen. Den bedste værtindegave nogensinde. 
Kig til soveværelset i kolonihaven
Min mors gamle lænestol, som hun havde stående på sit børneværelse, og som hun nu sidder i, hver gang hun besøger os i kolonihaven
Soveværelset i kolonihaven. Det bedste rum i hele huset. Min mormors fine strikkede tæppe pynter på sengen. Pude "Madam Pomp og lille My". Tapet fra Retrovilla.
Soveværelset (Before-picture)
 Pude "Madam Pomp og lille My". Tapet fra Retrovilla.
Klokkeblomst-lampen hænger i soveværeset
Pude "Madam Pomp og lille My". Se www.madampompoglillemy.blogspot.dk
Kommoden i soveværelset er blevet frisket op med maling og tapet.
Puder i sofaen, hvorfra der er kig ud i forhaven.
Haven og den udvendige del af huset er det næste projekt, vi gerne vil i gang med. Du kan naturligvis følge med i byggeprojekterne her på bloggen.



søndag den 8. september 2013

NYFW: Alexander Wang SS14

Alexander Wang ramte catwalken, under New York Fashion Week, med et grafisk sort/hvidt udtryk. Der var masser af prints, firkantede snit, kjoler med læg og lasercut i kraftigt læder. Skoene var et a la "Alice i eventyrland" på 60'er disco. De minder mig i snittet som burberrys plateausko fra forrige sæson, men med flere detaljer på snuder og hæle. Taskerne var som altid rå og lækre. 


Højdepunktet, og hvad jeg tror bliver flået ned af hylderne hos AW til foråret 14, er denne lækre sweatshirt med print af "Parental Advisory"


Firkantet blødt snit hos AW SS14 

Bluse med lasercut hos AW SS14

AW-SS14

AW-SS14

Lækkert blødt sæt med asymetrisk trøje og smuk taske. Jeg er vild med bukserne

Lækker bokseshort a la pyjamas med høje hæle hos AW-SS14. Så bliver det ikke mere casual, på den velkendte cool  og underspillede Alexander Wang-manér. 

Den fedeste jakke synes jeg med tydelige syninger og lasercut-detaljer. AW-SS14

AW-SS14

AW-SS14

AW-SS14

Smuk print og læg på kjolen. AW-SS14

AW-SS14. Smuk grafisk nederdel med print og lacercutdetaljer.

AW-SS14

AW-SS14

AW-SS14 - Detalje og close-up på en af de fede tasker.

AW-SS14

Erin Wasson i lækker vovet kiltinspireret kjole. AW-SS14

Erin Wasson backstage da hun lukkede Alexander Wang showet. AW-SS14

Erin Wasson - AW-SS14

Erin Wasson - AW-SS14